Sjælekammeret

Velkommen til Sjælekammeret ved psykolog og psykoterapeut Emil Grinder-Hansen. 
Sjælekammeret er en podcast, der dykker ned i sjælens mange facetter. Det er dels et praksisrum, der inviterer til meditation og bøn med udgangspunkt i forskellige åndelige traditioner, dels er det et formidlingsrum, der forsøger at bygge bro mellem østlige visdomstraditioner og moderne vestlig psykologi.
Podcasten er for personer med interesse for dybdegående indre arbejde, der i deres tilgang til livets udfordringer ikke vil nøjes med symptombehandling, men i stedet ønsker at adressere problemerne ved deres udspring. Det er ligeledes en podcast for mennesker, der er nysgerrige på sjælens virkelighed, og hvordan denne kan erfares gennem forskellige metoder.
Temaerne i podcasten strækker sig fra jungiansk dybdepsykologi til religion, naturfilosofi, selvudvikling, spiritualitet, sundhed, drømme, meditation, traumer og traumeheling, chakrasystemet og "energikroppen", bevidsthed og alt andet, der kan udforskes fra sjælens indre rum.
Sjælekammeret er udsprunget af min egen indre rejse samt mit arbejde som privatpraktiserende psykolog og psykoterapeut og indgående erfaring med meditation og bøn fra såvel en traditionel buddhistisk linje samt hjertebøn fra den østkirkelige tradition.
Du kan læse mere om Emil Grinder-Hansen på https://grinderhansen.dk/.

Episodes

Jun 15, 2026

29 min

“Vandrer du ad enhver vej, vil du ikke finde sjælens grænser, så dyb er dens mål.”
— Heraklit
 
Så er vi nået til enden — ikke af Sjælekammeret som podcast, men af podcastens første sæson. Dette afsnit er en afrunding på det dybe dyk ned i drømmenes verden og de mange perspektiver, vi har været omkring undervejs.
 
I afsnittet forsøger jeg at samle noget af alt det, vi har talt om gennem sæsonen, og vende tilbage til et spørgsmål, som har ligget under meget af det hele: Hvordan tager man sig af sine drømme? For måske er drømme ikke først og fremmest noget, der skal tydes eller afkodes, men snarere noget, man skal tage sig af. Noget levende, som man kan være i relation med, og som kræver opmærksomhed, omsorg og nærvær. Det har i hvert fald været en gennemgående pointe i denne sæson af podcasten. Derudover samler jeg blandt andet sæsonens forskellige tilgange i tre trin og deler en række boganbefalinger til dig, der gerne vil fordybe dig videre i drømmenes verden.
 
Samtidig løfter jeg lidt af sløret for sæson 2. Hvor første sæson især har bevæget sig i den indre natur, vil den næste i højere grad rette blikket mod den ydre natur og den planetære situation med fokus på klima-, miljø og biodiversitetskrisen — stadig med sjælen som perspektiv og med spørgsmålet om bevidsthedens udvikling som en del af samtalen.
 
Og det er så her, jeg afrunder første sæson af podcasten. Men samtidig slutter det jo ikke her, for rejsen ind i sjælens virkelighed slutter på sin vis aldrig. Færden er uendelig. Heraklit sagde det meget fint.
 
Tak for at lytte med!
 
Vi tales ved til efteråret. 
 
BOGANBEFALINGER (i nævnte rækkefølge):
”Drømmenes Dimensioner” af Ole Vedfelt
”Din Guide til Drømmenes Verden” af Ole Vedfelt
”Drømme & Energifelt” af Frank Lorentzen
”Drømme, Chakrasymboler og Meditation” af Jes Bertelsen
”Drømme og individuation” af Jytte Back Grønkjær
”The Dream and the Underworld” af James Hillman
”The Nature and Functions of Dreams” af Ernest Hartmann
”Dream Tending” af Stephen Aizenstat
”The Dreaming Way” af Toko-pa Turner
”Dialog med dine drømme” (bonus) af Pia Skogemann
LINKS:
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
 
 

Jun 15, 2026

29 min

Jun 8, 2026

1 hr 33 min

”Når vi vender blikket indad, kigger ’den anden’ også på os, men med et mærkeligt, fjernt blik. Det ubevidste begynder at afsløre sit hemmelige fantasiliv: billeder af forførende skønhed og naturens mest grusomme afgrunde.”
— Marie-Louise von Franz
 
 I dette afsnit fortsætter jeg rejsen ind i det imaginale rige med udgangspunkt i det, der er blevet kendt som ”Jungs konfrontation med det ubevidste”, der begyndte en skæbnesvanger dag i december 1913, og som senere er blevet udgivet i "Den Røde Bog".
 
Med Jungs fald ned i afgrunden som afsæt taler jeg om, hvordan aktiv imagination vokser frem som en levende praksis, hvor Jung ikke blot fortolker billederne, men går dem i møde, taler med dem og langsomt lærer at tage deres virkelighed alvorligt. For som Jung selv erfarede, findes der i psyken noget, ”som man ikke selv frembringer, men som frembringer sig selv og har sit eget liv.”
 
I afsnittet berører jeg nogle af de centrale temaer, der træder frem i forbindelse med Jungs egen konfrontation med det ubevidste: mødet med sjælens virkelighed, forholdet mellem drøm og aktiv imagination, faren for at blive opslugt af det ubevidste, forskellen mellem psykose og aktiv imagination samt betydningen af at kunne træde ind i billedernes drama uden at miste sig selv. Derudover taler jeg om vigtigheden af deltagelse som forudsætning for forvandling og for at kunne indgå i relation til noget større end sig selv, men uden at miste sig selv. Eller som Jung skriver: ”Det afgørende er ikke blot at betragte billederne, men at træde ind i dramaet med sig selv i behold.”
 
Rigtig god fornøjelse!
 
LINKS:
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
 
PODCASTS OG ARTIKLER: 
Podcast om buddhistisk meditation og Jungs aktive imagination (Den forbudte skole): https://grinderhansen.dk/podcast-dialoger-med-jung-og-buddha-3-meditation-og-jungs-aktive-imagination/
Podcast om helvedesrejsen: https://grinderhansen.dk/podcast-helvedesrejsen-og-dens-personlige-og-kollektive-vaesentlighed/
Podcast om tidlig tilknytning og det narcissistiske sår: https://grinderhansen.dk/podcast-tilknytningstraumer-foelelsesmaessig-forladthed-og-det-narcissistiske-saar/
 
LITTERATUR:
Chodorow, J. (1997). Jung on Active Imagination. New Jersey: Princeton University Press.
Hannah, B. (1981). Encounters with the Soul. Chiron Publications.
Hillman, J. (2019). Healing Fiction (uniform edition). Spring Publications.
Hillman, J. (2021). The thought of the heart and the soul of the world (Uniform edition). Spring Publications.
Jung, C.G. (1921). Definitions. I: The collected works of C.G. Jung, 1976 (Vol. 6, s. 408-486).  
Jung, C.G. (1939). Conscious, unconscious, and individuation. I: The collected works of C.G. Jung, 1969 (Vol. 9, s. 238).
Jung, C.G. (1940). The psychology of the child archetype. I: The collected works of C.G. Jung, 1969 (Vol. 9, part I, s. 151-181).
Jung, C.G. (1947). On the nature of the psyche. I: The collected works of C.G. Jung (1969, Vol. 8, para. 68).
Jung, C.G. (1964). Mødet med det ubevidste. I: Jung, C.G. & Von Frans, M.L., Mennesket og dets symboler (s. 18-103). København: Bonniers Bøger  
Jung, C.G. (1984). Erindringer, drømme, tanker. Viborg: Lindhardt og Ringhof
Jung, C.G. (2009). The Red Book: A Reader’s Edition. New York: Norton & Company.
Stein, L. (2021). The Self in Jungian Psychology  
 

Jun 8, 2026

1 hr 33 min

Jun 1, 2026

1 hr 35 min

"Mine venner, I gør klogt i at give sjælen næring, ellers vil I fostre drager og djævle i jeres hjerter" 
- C.G. Jung
 
I dette afsnit af Sjælekammeret indleder jeg en serie om rejsen til det imaginale rige. Vi begynder med at dykke ned i sjælens mysterier, den kreative imagination og mytens rolle i det moderne liv. Med afsæt i Jung og Henry Corbins idéer udforsker vi, hvorfor det er vigtigt at give sjælen næring, så der ikke fostres drager og djævle i vores hjerter.
 
Fra et dybdepsykologisk perspektiv er menneskets iboende evne til at få kontakt med de indre billeders verden den sikreste vej ind til sjælen. Det skyldes, som den franske forfatter Joseph Joubert har formuleret det så enkelt, at "imaginationen udgør sjælens øje". Det er gennem den medfødte evne til at gå i dialog med indre billeder og symboler, at det guddommelige liv kan åbenbare sig i mennesket. Imaginationen gør det muligt for os at skabe og deltage i vores egen fortælling eller at tage elementer fra andre historier og universer ind. Imaginationen besvarer den absurde meningsløshed i den materielle verden ved at engagere sig i det imaginale riges fantastiske landskaber. "Imagination er vigtigere end information", har Albert Einstein sagt. Det er kritisk at huske i en verden, hvor vi er ved at drukne i information og ego-baseret informationsteknologi.
 
Vi lever i en tid, hvor rationelle og materialistiske værdier dominerer, hvilket har gjort det svært at bevare forbindelsen til de indre billeder og myter, der giver mening og dybde. Det er ifølge Jung manglen på en fælles myte at leve ud fra, der efterlader det moderne menneske i forvirring og fortvivlelse. Indtil for nylig har myten gennem menneskets historie været betragtet som portalen til den personlige ånd og fundamentet for en sund kultur. Moderniteten har sørget for at afsætte de værste udskejelser i de teokratiske, abrahamitiske religioner – i hvert fald i Vesten – men har ikke rigtigt givet os noget andet at sætte i stedet. Verden er blevet retningsløs. I denne retningsløse verden bliver ekspertviden erstattet af konspirationsteorier, og den progressive midte erstattes af regressiv politik både til venstre og højre, mens folk kæmper for at finde mening og identitet i en verden uden mening.
 
Som svar på denne udfordring mente Jung, at kendskabet til vores personlige myte bør være opgaven over dem alle, hvis vi ønsker at blive helstøbte og frie mennesker. Den vil vi aldrig kunne finde frem til, blive bekendte med eller deltage i, hvis ikke vi formår at generindre den tabte forbindelse til den kreative imagination – både individuelt og i kulturen.
 
Og det er det, jeg vil forsøge at bidrage til i denne serie – en generindring af forbindelsen til den imaginale grund; en Ariadnetråd, der fører os både ud og ind i labyrinten.
 
I afsnittet trækker jeg blandt andet på Jung, James Hillman, James Hollis, Grundtvig, Henry Corbin, Le Guin, Rollo May og J.R.R Tolkien og inddrager citater og eksempler fra Joseph Joubert, Einstein, Picasso, Byung-Chul Han, K.E. Løgstrup, Rainer Maria Rilke, W.B. Yeats og William Blake.
 
Rigtig god fornøjelse! 
 
LINKS:
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
 
PODCASTS OG ARTIKLER: 
Podcast om drømmen og underverden: https://open.spotify.com/episode/58aUyZYrSy3IT5nzaUu5Ec
Podcast om mythos og meningskrisen: https://grinderhansen.dk/podcast-mythos-og-meningskrisen-om-den-mytologiske-indstilling-og-dens-relevans-i-samtiden/
Podcast om Ringens Herre og Tolkiens rejser ind i det imaginale rige: https://grinderhansen.dk/podcast-ringenes-herre-1-eventyret-om-ringen/
Artikel: Psykedelika og Rejsen til Det Imaginale Rige: https://grinderhansen.dk/psykedelika-og-rejsen-til-det-imaginale-rige/
 
LITTERATUR:
Arzt, T. (2017). ”The way of what is to come”: Searching for Soul under Postmodern Conditions. I: Jungs Red Book for Our Time Volume 1. Chiron Publications .
 Cheetham, T. (2015). Imaginal love – The Meanings of Imagination in Henry Corbin and James Hillman. Spring Publications.
Chodorow, J. (1997). Jung on Active Imagination. New Jersey: Princeton University Press
Clothier, P. (1991). ”Hammering Out Magic”. I: Art News, November 1991 (s. 113).
Corbin, H. (1972). Mundus Imaginalis or the Imaginary and the Imaginal.
Hillman, J. (2021). Archetypal Psychology. Spring Publications.
Hollis, J. (2000) The Archetypal Imagination. Texas: A&M University Press (XI).
Hollis, J. (1995). Tracking the Gods – The Place of Myth in Modern Life. Toronto: Inner City Books
Jung, C.G. (1975). Forvandlingens Symboler. København: Rhodos 
Jung, C.G. (1984). Erindringer, drømme, tanker. Viborg: Lindhardt og Ringhof
Jung, C.G. (2008). The Red Book: A Reader’s Edition. New York: Norton & Company.
Kaslev, Alan M. (2021). Mythopoesis and the Modern World. Melbourne: Menticore press
Le Guin, U.K. (1986/2017). ”Bæreposeteorien om fiktion”. Forlaget virkelig.
Sundhedsstyrelsen (2024). FAKTAARK – danskernes sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2023. Lokaliseret d. 16. april 2024 på: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen-midtvejsundesoegelsen-2023.ashx.
Tarnas, B. (2019). Journey to the Imaginal Realm: A reader’s Guide to J.R.R. Tolkien’s The Lord of the Rings. Revelore Press.
 
 
 
 

Jun 1, 2026

1 hr 35 min

May 25, 2026

22 min

Denne 20 minutters meditation er beregnet til at arbejde med visdomsskikkelser fra drømme eller anden sammenhæng. Visdommen kan enten være i personificeret form (f.eks. ældre mand eller kvinde, en Buddha eller Kristus m.m.), i dyreform (f.eks. en slange, løve) eller i form af et symbol (et træ, bjerg, mandala m.m.). 
 
Drømme om visdom adskiller sig fra øvrige drømme ved at tendere mod at blive selvindlysende. Ofte er budskabet fortalt direkte enten af en visdomsskikkelse eller åbenlyst i kraft af drømmens centrale billede. Af samme årsag er tolkninger af denne type drømme ofte overflødige, og det handler i højere grad om at forbinde sig med indholdet.
 
Ofte er man ikke i tvivl, når denne type drømme kommer, fordi den besidder en særlig kvalitet af hellighed eller numinøsitet. Visdomsdrømme indtræffer, når et menneske i sin udviklingsproces begynder at få kontakt med et dybere lag af personligheden. Ofte vil den have indflydelse på personlighedsudviklingen - særligt hvis man arbejder med den og mediterer på skikkelsen. 
 
Denne type visdomsskikkelser kan sammenstilles med det, som man kan kalde for "den indre vejleder". Kontakten med visdommen i drømme eller meditationer kan være med til at frigøre en fra afhængighed af ydre spirituelle lærere og vejleder samt terapeuter. 
 
Vær opmærksom på, at skikkelserne også godt kan optræde i form af personer, som man er inspireret af (f.eks. Frans af Assisi, Sri Ananda Mai Ma, Hildegard af Bingen, Thich Nath hanh, Dalai Lama, Jes Bertelsen). Hvis skikkelsen ikke har optrådt i dine drømme, men i øvrigt er levende i dine tanker og dit felt, så kan du med fordel forbinde dig med dem med denne meditation. 
 
God fornøjelse! 
 
LINKS: 
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/ 
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
 
Illustration: Gus Attab 

May 25, 2026

22 min

May 18, 2026

1 hr 56 min

I dette afsnit af Sjælekammeret taler jeg med musiker, forfatter, energifeltterapeut og drømmetyder Frank Lorentzen om hans bog "Drømme & Energifelt" fra 2017. 
 
Franks baggrund hviler (blandt andet) på et mangeårigt arbejde med drømmene, som han har beskæftiget sig med i over et halvt århundrede samt en intensiv meditativ praksis, siden han var 21 år. Han har en medfødt evne til at sanse auraens energifelter, som han aldrig har mistet, og så har han modtaget 10 års undervisning og mange enetimer hos den kendte irske healer og spirituelle lærer Bob Moore i Ringkøbing i årene fra 1983 til 1993. Siden 1983 og frem til i dag har han arbejdet som alternativ behandler med mennesker via healing, selvudvikling, meditation, musik, drømme og det menneskelige energisystem og dets natur, symbolik og farver.
 
I afsnittet taler vi om Franks erfaringer med musik, drømme og meditation samt om drømmenes mangeartede funktioner herunder særligt forbindelsen mellem drømme og auraens subanatomi. I denne forbindelse kommer vi blandt andet ind på farvernes betydning i drømme samt metoder til at arbejde med drømmene, og hvordan de kan aflæses i energifeltet.
 
Afslutningsvis taler vi om "tidevandsbølgen" som drømmesymbol i relation til den tid, som vi lever i og de globale udfordringer, som menneskeheden står overfor. 
 
Rigtig god fornøjelse! 
 
LINKS: 
Franks hjemmeside: https://www.franklorentzen.info/
Link til Franks bøger og musik: https://www.franklorentzen.info/musik-og-koncerter
 
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
 
PODCASTS:
Om energifelter, transmission, lysinformation og morfiske felter – ”Vækkelsen af kundalini del 4”: https://open.spotify.com/episode/70Syg2uGbXXSceIa2n2eaG
Drømme og chakrasymboler afsnit: https://open.spotify.com/episode/1V3Q2nfeShcyuj4ztgv4i2  Meditation på drømmesymboler og chakraer: https://open.spotify.com/episode/412BbvhIqXJ4ja6YnVo3lb
 
 BOGANBEFALINGER:
”Drømme og energifelt” af Frank Lorentzen (2017)
”Bevidsthedens udstråling” af Frank Lorentzen (2019)
”Drømme, chakrasymboler og meditation” af Jes Bertelsen (1992/2016)
”Drømmenes dimensioner” af Ole Vedfelt (Kapitel om drømme og meditation) (1989/2007)
”The Psychology of Kundalini Yoga” af C.G. Jung (1996)
 
 
 

May 18, 2026

1 hr 56 min

May 11, 2026

2 hr 2 min

"Intet træ, siges det, kan vokse op til himlen, medmindre dets rødder når ned til helvede."  
 
I dette afsnit af Sjælekammeret taler jeg med jungiansk psykoterapeut Kristine Gazel om betydningen af det onde i vor tid. 
 
Ifølge C.G. Jung er vejen til indsigt i ondskabens natur gennem studier af menneskes psyke. Som han skrev i et interview få år inden sin død:
 
”Vi har brug for en større forståelse af menneskets natur, for den eneste virkelige fare, der eksisterer, er mennesket selv. Det er den største fare, og vi er ynkeligt uvidende om det. Vi ved intet om mennesket, alt for lidt. Dets psyke bør studeres, for vi er oprindelsen til al ondskab”.
 
At lære ondskaben at kende er at lære mennesket at kende, og for at kende os selv, bør vi kigge indad. Introspektion og selvransagelse er med andre ord måderne, hvorpå vi kan erfare det onde, fordi ondskaben findes i os alle. Kan vi acceptere dette, er vi ifølge Jung godt på vej til at løse de globale udfordringer (af apokalyptiske proportioner), som menneskeheden nu står over for. 
 
For hvis ondskaben er fraspaltet og projiceret ud som noget, der kun eksisterer ”derude” eller ”dernede” (i helvede), så er vi fanget i en alt for ensidig stræben efter ”det gode”, der vedligeholder et split i vores individuelle og kollektive psyke. Et af centrale temaer i Jungs livsværk er vigtigheden af at generindre alt det, som er gået tabt i vores moderne kultur. Han mener, at vi bør genforenes med de skjulte rødder under os, fordi i dem findes nøglen til de udfordringer, som vi kollektivt står over for. Ved at grave dybt nok i vores egen have, vil vi møde den feminine visdom, sjælens virkelighed og ondskabens natur. Og alt det må vi forbinde os med, hvis vi ønsker at blive hele og samlede individer, der er i stand til at rumme modsætninger i os selv, i andre og i den verden, som vi lever i.
 
For ondskab er ikke noget, som vi kan befri os fra gennem bøn eller frelse, fordi det er en iboende del af det at være menneske, og fordi det er en del af vores kultur og vores kollektive psyke; Jung ville endda gå så langt at sige, at det onde er en del af Gud selv.
 
I afsnittet taler vi bredt om det onde herunder:
-Om ondskab i eventyr med inddragelse af ”Fitchers Fugl” som eksempel.
-Om den jungianske analytiker Donald Kalsched og hans teori om traumer og "det indre arketypiske Selv-beskyttende system”.
-Om ondskab i moderne krigsførelse og i vores kultur i det hele taget med eksempler fra film og litteraturen - herunder Ringenes Herre af J.R.R Tolkien.
 
 Rigtig god fornøjelse!
 
LINKS:
Kristine Gazel hjemmeside: https://kristinegazel.dk/ 
Kristines blog: Kvintessensen.dk 
Jung for Alle: https://www.jungforalle.dk/. 
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
 
RELATEREDE PODCASTS:
Sjælekammeret – Emil Grinder-hansen om kundalini og foreningen af slangen og duen: https://open.spotify.com/episode/70Syg2uGbXXSceIa2n2eaG
Sjælekammeret – Nikolaj Knub og Emil Grinder-Hansen om Guds mørke side: https://open.spotify.com/episode/6mvZ8Mc8Vc0x4OwbwtAdI1
Den forbudte skole – Serie om Tolkiens Ringenes Herre: https://grinderhansen.dk/podcast-ringenes-herre-1-eventyret-om-ringen/
Den forbudte skole – Om Donald Kalsched, traumer og det indre arketypiske Selv-beskyttende system: https://grinderhansen.dk/podcast-det-indre-selv-beskyttende-system-i-traumeheling-og-selvudvikling/LITTERATUR OG ARTIKLER:
Jung og det onde (Kristine Gazel): https://www.jungforalle.dk/wp-content/uploads/Jung-og-det-onde.pdf 
Den demokratiske psyke: (Kristine Gazel) https://www.jungforalle.dk/demokratiskepsyke/ 
Jung, Carl Gustav (1996): Jung on Evil. With Murray Stein, Routledge, 1995.
Kalsched, D. (1996): The Inner World of Trauma (kap 9 ”Fitcher’s Bird and the dark side of the self”)
 
Illustration: Kamilla Veirum Høgsgaard (https://www.instagram.com/kvhstudio/)
Salgsside: https://photo-portal.shop/share/m7hWwGJ/#/CollectionShare/63a58b05acf9e3439279b3a78037b608_71e68fde-b719-494c-8413-b5cffeaaedfe/da-DK/V7cjI3T2YWJVsO0UooSFdooiSlBbCP6wa2Kh9vXpNMMUZg5fLzbHfU7vNOEwndnq/

May 11, 2026

2 hr 2 min

May 4, 2026

20 min

Denne 20 minutters meditation arbejder med seksuelle møder med skikkelser af modsatte køn i drømme (eller samme køn med modsatte pol). Formålet er at arbejde med den modsatte pol i sig selv ved at erfare tomheden i den projektion, som man har lagt på en ydre skikkelse og derved forbinde sig med kvaliteten i sit indre. 
Seksualitet i drømme (af behagelig karakter) har som udgangspunkt en integrativ funktion. Det vil sige, at når man drømmer om sex med en anden person, så handler det som regel om en positiv forbindelse til nye kvaliteter og potentialer i personligheden. 
Mange mennesker i fast forhold har svært ved at tillade seksuel energi i drømme grundet partneren i det ydre liv, hvilket fastlåser helingspotentialet forbundet med seksuelle møder i drømme.
Meditationen er beregnet til at arbejde med denne type af drømme ved både at tillade den seksuelle energi fra drømmen samt at arbejde med at trække projektionen på skikkelsen med den modsatte pol hjem til sig selv, hvorfra den vil kunne bidrage til personlig og spirituel vækst. 
Hav forinden en drøm af seksuel karakter involverende en person af modsatte køn klar (eller en af samme køn, men hvor der er seksuel tiltrækning). Meditationen kan også laves på en person i det vågne liv, som man er seksuelt tiltrukket af.
Denne meditation bør kun laves, hvis man IKKE ønsker et reelt seksuelt samliv med personen.
 
LINKS: 
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/ 
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
 
Illustration: Gus Attab 

May 4, 2026

20 min

Apr 27, 2026

2 hr 16 min

“Frygten og modstanden, som ethvert menneskeligt væsen oplever, når det drejer sig om at gå for dybt ind i sig selv, er i bund og grund frygten for rejsen til Hades”
-C.G. Jung  
 
I dette afsnit af Sjælekammeret taler jeg med psykoterapeut, sjæle-alkymist og drømmedykker Anders Vogt om den jungianske analytiker og kulturkritiker James Hillmans bog ”The Dream and the Underworld”.
 
I 1979 udgav James Hillman sin bog om drømme, der en slags polemisk refleksion over drømmens natur eller en bestemt indstilling til drømmenes verden mere, end det er en teori. I bogen udfordrer Hillman både Freuds og Jungs mere fastlåste drømmeteorier og foreslår i stedet, at drømmenes verden bør forstås som en form for underverden, der ikke bør stå i anden rang i forhold til dagsverden og det vågne liv.
 
Igennem bogen udfolder Hillmann så denne her tanke, hvor han kommer med adskillige eksempler på, hvordan vi i moderne psykologi og terapi har tradition for at ødelægge betydningen af de natlige besøg i underverdenen og faktisk gøre stor skade dernede i vores måde at forholde os til drømmene på. Det gør vi blandt andet ved at reducere drømmene med fastlåste tolkninger eller specifikke budskaber, der passer til vores hverdagsliv og vågne tilværelse.
 
For at drømme kan påvirke os, må vi holde op med at betragte dem som hallucinationer, rene metaforer eller et produkt af sindet, og i stedet se dem som det imaginale andet liv, vi alle må leve. Hver nat stiger vi alle ned i underverdenen for at møde de kræfter, der former os og vores omgivelser, og hver dag, er der mulighed for at møde det, der er dernede med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed i stedet for at forsøge at udstoppe det med fortolkning.
 
Vi bliver ifølge Hillman nødt til at lade broen til underverdenen falde bag os, hvis vi virkeligt vil gøre os erfaringer i underverdenen og dermed træde ind i sjælens virkelighed. Og ”hvis ikke den falder af sig selv, må vi brænde den." 
For at studere vores sjæl må vi gå dybt, for når vi går dybt, bliver sjælen involveret. At gå dybt er tæt forbundet med døden, og døden er således uadskillelig fra sjælen, hvis vi lader drømmefænomenet vende tilbage til sin imaginale oprindelse. Det er hvad, vi forsøger at gøre i dagens afsnit.
 
Tak til Anders for en spændende tur i underverdenen.
 
Og rigtig god fornøjelse med dagens afsnit!
 
LINKS:
Anders Vogts hjemmeside: https://www.vogt.dk
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
Howl in the the wilderness podcast - Tom Cheetham om James Hillman: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/james-hillman-saved-my-life-rvp50-tom-cheetham-hitw-212/id1381115676?i=1000749099454&l=da
Howl in the the wilderness podcast - Richard Tarnas om James Hillman: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/james-hillmans-manifesto-of-soul-rvp50-rick-tarnas-hitw-208/id1381115676?i=1000749099511&l=da
Den forbudte skole – Anders Vogt om den gule fase i alkymien (og med diskussion af Psyche og Eros): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/den-forbudte-skole/id1528689869?l=da&i=1000541070197
Den forbudte skole - Emil Grinder-Hansen om helvedesrejsen: https://grinderhansen.dk/podcast-helvedesrejsen-og-dens-personlige-og-kollektive-vaesentlighed/
 
Illustration: Kamilla Veirum Høgsgaard 
Instagram: https://www.instagram.com/kvhstudio/ 
Salgsside: https://photo-portal.shop/share/m7hWwGJ/#/CollectionShare/63a58b05acf9e3439279b3a78037b608_71e68fde-b719-494c-8413-b5cffeaaedfe/da-DK/V7cjI3T2YWJVsO0UooSFdooiSlBbCP6wa2Kh9vXpNMMUZg5fLzbHfU7vNOEwndnq/ 

Apr 27, 2026

2 hr 16 min

Apr 20, 2026

2 hr 32 min

I dette afsnit af Sjælekammeret taler jeg med Joanna Marie Nielsen om søvnlammelse, sjælerejser og møder med ånder og guder ud fra andet bind af hendes serie om "Den glemte virkelighed". 
Vi fortsætter rejsen ind i den glemte virkelighed med først at tale om "døsens drømmerier", der kan finde sted i overgangen mellem vågen tilstand og søvn. I denne forbindelse taler vi om, hvordan denne tilstand kan være særligt gavnligt i forbindelse med indre vejledning og kreativitet. 
Dernæst bevæger vi os ind på området "transcendens" i form af astrale rejser eller "sjælerejser" til fremmede steder eller verdener, og hvordan disse kan forstås og opleves. Vi taler om, hvilken betydning denne type rejser kan have for ens forståelse af sig selv og virkelighedens samt ens egen udviklingsproces. Her kommer vi også ind på forskellige former for møder med åndelige væsener i både sovende og vågen tilstand. 
Til sidst taler vi om fænomenet søvnlammelse eller søvnparalyse, og hvordan denne særlige og potentielt meget skræmmende tilstand kan være en port til dybe åndelige indsigter i overgangsfænomener og dødsprocesser samt kan give adgang til vækkelse af seksuel energi og kundalini. 
 
Rigtig god fornøjelse med afsnittet! 
 
LINKS:
Joannas hjemmeside: www.joannamarie.dk
Bogserien ”Den glemte virkelighed”: www.denglemtevirkelighed.com
Online boghandler: https://www.williamdam.dk/klardroemme-mareridt-og-visioner-den-glemte-virkelighed-bind-i__3695889
 
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
Sjælekammeret på Emils hjemmeside: https://grinderhansen.dk/sjaelekammeret/ 
 
Illustration af Rhadso: https://www.instagram.com/rhadso/ 

Apr 20, 2026

2 hr 32 min

Apr 13, 2026

23 min

"Slangen er menneskets jordiske essens, som det ikke er bevidst om (...) Slangen har jordens tyngde i sig, og også dens evne til forandring og spiring".
- C.G. Jung (Fra: Den Røde Bog) 
 
"Slangen svarer til det, der er totalt ubevidst og ude af stand til at blive bevidst, men som – i kraft af det kollektive ubevidste og som instinkt – synes at besidde en ejendommelig egen visdom og en viden, der ofte føles overnaturlig".
- C.G. Jung (Fra: Visions seminarerne) 
 
Denne 20 minutters meditation har til formål at fordre en dialog med (kundalini-)slangen i kroppen i forlængelse af enten en slangedrøm eller anden kontakt med slangeenergien. Det kan også blot være med ønske om at indlede kontakt med slangen. 
 
Meditationen bør som udgangspunkt ikke foretages, hvis du er midt i en spontan kundalini-opstigning eller har historik med psykoser eller psykotiske episoder (uden kontakt med en terapeut eller anden vejleder, der har erfaring med kundalini). Slangen som billede og arketype er tæt forbundet med det autonome nervesystem og kan derfor aktivere instinktive lag i psyken forbundet med frygt og angst. 
 
Se nedenstående links for podcasts om kundalini og slangeenergien. 
 
LINKS: 
Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/ 
Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/
Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 
Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 
 
Podcast om kundalini med Peter Legård Nielsen: https://open.spotify.com/episode/6R3P9DWXDyRdksw1DaYq5L 
Podcast om Vækkelsen af kundalini del 1: https://open.spotify.com/episode/06GvBg6XWFfrrH2rrsy8pH 
 
 

Apr 13, 2026

23 min

Copyright 2025 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125